Der er 51 medlemmer af Haarlandsgårdens Grundejerforening. Fra Godhavnsvej kommer man til sommerhusområdet gennem en smuk birketræsalle. Udover Haarlands Alle er der tre stikveje, Haarlandsvænget, Haarlandsbakken og Haarlandskrogen.
Bebyggelsen er udstykket fra Haarlandsgården – som nu anvendes til Bed and Breakfast (www.haarlandsgaard.dk).
Det er let at komme til vores sommerhusområde. Toget kører stort set lige til døren – man stiger af ved Godhavn Station og man er ved Haarlands Alle – der fører op til vores sommerhusområde.
Stranden når man enten ved Melbys Vænge (p.t. lukket), ved Helenekilde (tæt på Helenekilde Badehotel) eller man kan tage ned til den store strand for enden af Hovedgaden – på cykel 10-15 minutter. I Tisvildeleje finder man man en købmand, en biograf, cafeer og mange små butikker.
Større indkøb kan foretages i Vejby, hvor man også finder en god tømmerhandel.